Vi komme nu til Nordlands baade; at Øeboerne trængemtil disse er naturlig, men jeg haver ovenfor sagt at Fjordfolket kan ei undvære dem og Lappen paa Fjeldvandene behøver dem for at roe ad de mange Elve og for at roe ad de mange Elve og for at komme ov er de store Fjeldvande og fiske på samme. Hvad der er mest paafaldende er dette, at Fjeldbonden i Moe sogn, der neppe forstaaer, at styre en Baad med Aarene, veed meget vel at kunne give sit Arbeide de Dannelse, soim den mest duelige Søemand begjærer at Baaden skal have.

    Alle Nordlands Baade ere hinanden lige i Skabning og kun forskjellige i Henseende til Størrelse. Disse benævnelserer
1.)    Garnbaad
2.)    Sexring

3.)    Otring

4.)    Skotkjeping

5.)    Sexring

6.)    Færing

7.)    Spegelbaad

8.)    Skibbaad

9.)    Husbaad.

-   Vi ere da saaledes rigeligen forsynede paa forskjellige Slags Baade, der dog alle ligne hinanden, saa at man kortlig kan afhandle dem alle naar kun en er beskreven.

​

1.)    Garnbaad eller almindeligt kaldet Slagbaad, formodentlig fordi man vanskelig kan roe paa den i Modvind og maae "slage" det er krydse for at komme
        frem. Disse Baade ere byggede ligsom andre Baade og ere kun deri forskjellige, at de have, Forhold til deres Længde, flere Baand innvendfig. Disse
        slags Baade bygges ei undtagen de ere forud bestilte. Mange bruge ogsaa at sætte en Væng, eller et lite Dække ved Bagstavn, hvilket dog ei er
        afskaaren.
2.)    Sexroring - er to Slags: den almindelige og en Fembøring, der er større. Disse have 6 Par Aarer og den almindelige Sexroring er Folkets Fiskerbaade,
        der søge Lofoten, de udkræve 5 Mand.Disse Baade holde sig godt endog i den voldsomste Søegang, ja paa dem pløjer man Vesterhavet paa den
        haardeste Aarstid.
3.)    Otring, disse er noget mindre en Sexroring og have kun 5 Par Aarer; disse Baade bruges undertiden dof sjelden ved Vinterfisket, da man nu, mere end
        i ældre Tider, maae ud i Havet, formodentlig fordi en langt større Mængde Fiskere nu søge Lofoten end for nogle Snees Aar tilbage. Disse Baade naar
        de ei ere for store bruges paa Notfiskeriet om sommeren.

4.)    Skotkjeping, eller Havfemterømming, er en slags Baade med 4 1/2 Rum eller til 4 Par Aarer med 1/2 Lastrum; disse ere de mest beqvemme
        Reisebaade, naar man ei have for meget Tøi at føre. De bruges meget almindelig paa Sildefangst bemandede med 3 Mand, ligeledes bruges de om
        Vaaren, naar man reiser ud med Sækkenod for at søge efter Seien.
5.)    Sexring er 2.de Slags almindelige Sexring og en trereming. Sexringen har 3 fuldkomne Rum med et Halvrum at laste paa. Den kan og være en
        Middelting imellom en Skorkjeping naar den er rumt i 4.re Rum uden Halvrum - Hunrum kaldet. Trereming er en 3 aaret Baad, der har intet Halvrum og
        kan i det Hele betragtes som en Middelting imellom Sexring og Færing. De egentlige Sexringe bruges kun af dem, der riese til Værs d.e. for at fiske Sei i
        Øerne til Huusbehov. Disse ere meget hurtige at reise paa og pløjer Søen i et stille Farvand herlig, de ere og lette at roe paa, herfra Ordsproget:
        "Guds Vær og Vind er stærk, men tre Mand paa en Sexring er sterkere."

6.)    Færring - har 2 Par Aarer og har enten et halvt Rum til Last eller intet. Disse ere de egentlige hjemfiske Baade, hvorpå en Mand roer og kaster med sitt
        Handsnøre. Almindelig ere Fiskerne 2 paa disse Baade, da den ene "andøve"medens den andre kaster. At "andøve" er at holde Baaden stille paa den

        Fiskegrund, hvor Fisken staaer, da man stedse finder Strøm i Søen endog i det mest stille Veir, saa ville Baaden let forrykkes, om den ei ved Aarene

        holdes stille. Ved at nævne Fiskegrunde da forstaaer man derved visse Steder, saavel i Havet som i Fjordene, hvor Fisken samles. Disse være enten
        Legepladse eller, som Strøm antager, Ferskvands-kilder i Søen, saa kjendes de megetaf vore Fiskere paa visse uforanderlige "Meen" d.e. Fjeldenes
        gjensidige Stilling for hverandre i Forhold til et tredie fraliggende Punkt. Paa disse smaae Baade reiser m,an ei langt ud fra Landet, man holder sig nær
        Kysterne, hvor man i en Hast kan naae Land. Sexring, Trereming og Ferring kaldes Smaaebaade i Modsætning af Sexroring og Ottring, som kaldes
        Storbaade.
7.)    Speil-Baad er kun deri forskjellig fra andre Baade, at de istedetfor Bagstavn har, ligesom en Jægt, et Speil og i det hele en længere Agterskot; den er
        almindelig belagt med flere Baand og er med Bænke indrettet saa, at Sædet er mageligere, end i andre Baade. Disse maa bestilles og bruges kun af
        fornemme Familier til Kirkebaade eller paa meget korte Reiser i stille Fravand.

8.)    Skibbaad eller Jægtbaad er det samme som Skibenes Skibsjolle, hvilke ere meget mere plumpe end andre Baade, forsynet indvendig med en Mængde
        Baand, der gjør den stærk og endelig er Agterstavnen afskaaren.

9.)    Huusbaad, disse ere byggede deels som Speilbaade deels kun som almindelige Sexroringe. De egentlige Huusbaade vare i gamle Dage meget store,
        ja næsten som Slagbaade, med afskaaren Agterstavn, forsynede med mange Rum at roe i, efter Baadens længde, men disse existerer neppe mere paa
        Helgeland. De almindelige Nuusbadde ere kun simple Sexroringe, forsynte med et Huus i Agterskotten, bygget av tybde Bord og ei højere end at en
        Mand kan sidde opreist derunder og saa stort at 4 til 6 Mennesker kan rummes deri. Den har sine naturlige Dannelse og begge Stavne, saa man kan ei
        kalde vore nu brugelige Huus baade andet, end Sexroringe med et Huus i Agterenden. De bruges meget almindelig, baade paa Helheland og i de
        nordligere liggende Egne, af Embedsmænd.